Af: Niels Korch

Vil du gerne fange den store fisk – eller måske de fleste fisk,  så kunne det være en idé at prøve med en streamer eller bucktail, næste gang du besøger dit fiskevand med fluestangen.

Lidt historie

Der findes dokumentation for, at samerne i 1700-tallet brugte streamer-lignende fluer. Nordamerikas indianere har anvendt bucktail-lignende fluer bundet på benkroge med vinger af hjortehår, men de ældste af denne type kroge, stammer måske fra eskimoerne i Alaska – ingen ved dog hvor gamle de er. Man skal frem til begyndelsen af 1900-tallet, for at finde de første bindemønstre for disse fluer. Historisk set stammer Streamers fra den amerikanske østkyst, mens bucktails stammer fra vestkysten.

Fluetype og fiskemetoder

Streamers og bucktails skal efterligne diverse fiskeyngel. I modsætning til insekter og krebslignende dyr, er små fisk stærke svømmere, som ofte kan trodse strømmen, og tit vover sig ud i mere åbent og strømstærkt vand.

De fleste småfisk i strømvand, lever for det meste på eller nær bunden. Derfor bør de langskaftede fluer fiskes så dybt som muligt – med sinktip liner eller helsynkende liner og dertilhørende forfang og spids.

I mindre vandløb, eller på lavvandede områder, kan man godt bruge flydeliner med et synkende forfang.

Fiskeri med streamer eller bucktail er nok den letteste måde at fluefiske på, da man faktisk ikke kan gøre ret meget forkert med disse store fluer. Man kan fiske sin flue opstrøms, tværstrøms eller nedstrøms – hurtigt eller langsomt. Tænk ikke på om fluen kommer til at streame – det er den jo faktisk skabt til (heraf navnet).

Fisk frækt – brug fantasien – variationsmulighederne er utallige (bare fluen går som en lille fisk i vandet !).

Fiskens hugadfærd

Disse store fluer appellerer til vandets storfisk, som jo notorisk er fiskeædere. ”Kæmperne” har for længst droppet små-insekter og andet kravl, til fordel for en ordentlig mundfuld – ellers havde de ikke opnået dén størrelse, som jo gør dem så eftertragtede for os.

To faktorer er afgørende for, om fisken – laks, havørred og andre ørredtyper – vil tage fluen: sult og aggression.

Havvandrende fisk æder ikke når de er kommet tilbage til åens ferskvand. De kan dog hugge af refleks, men når gydetiden nærmer sig, hugger de for at forsvare deres territorium. Vores hjemlige ørred Salmo trutta, er en af de mest aggressive laksefisk – og enegænger. Modsat er det med stallingen – Thymallus thymallus, som gerne færdes i småflokke. Laksefiskene konkurrerer hårdt om de bedste standpladser – og når gydetiden nærmer sig, så er aggressions-niveauet helt i top. Alle potentielle rivaler bliver jaget væk – og her kommer en godt bundet og vellignende streamer eller bucktail ind i billedet.

Streamers bindes med bløde fjervinger, saddelhackler eller marabou, og anvendes primært til relativt små og roligt strømmende vandløb. Bucktails bindes med hårvinger, oprindeligt hår fra hjortens hale, og anvendes i større vandløb med hurtigt strømmende vand. Langskaftede kroge anvendes til begge typer, f.eks. 6x lang / str. 2 el. 4 – med nedadbøjet øje.

Provokations-fiskeri

En mæt fisk er svær eller nærmest umulig at ”få til biddet” – den vil bare stå og fordøje i fred og ro. En halvsulten fisk kan være lidt kræsen og stille krav til føden (rette udseende og præsentation af fluen) – men, en fisk der føler sig truet på sit territorium af en eventuel rival, går omgående til angreb – uanset om den er mæt eller sulten.

Her kommer den omtalte fluetype ind i billedet. Uagtet fiskens sult-niveau, vil den reagere på en provokations-flue ved enten at skræmme den eller æde den ! De første par gange vil fluen nok få et dask med halen, men ved at blive ved med at kaste til fisken, vil den til sidst – i bar arrigskab – æde fluen. Dette kan ske med et så voldsomt angreb, at fisken kommer helt ud af vandet.

Ulempen er, at man ved dette spændende fiskeri ikke kan praktisere bevægeligt fiskeri  – 2-3 kast,  5-6 skridt ned ad åen, igen 2-3 kast, 5-6 skridt ned ad åen etc.etc. – som mange lystfiskere forventer at man fisker efter og nogle foreninger faktisk stiller krav om.

Mit nye koncept

Mit streamer- og bucktail-koncept er lavet ud fra ovenstående informationer. Med udgangspunkt i den lille bog, Danske laks og havørreder, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund, og en vis skelen til håndbogen, Streamer – flugan för storfisk, af Sören Lindroth, har jeg valgt mønstre, som ligner disse fisk mest muligt i deres forskellige farvestadier. Det er blevet til en serie på 12 fluer – alle bundet af min gode ven Børge Erland, fra Silkeborg Fluebinderlaug.

Flueserien omfatter han- og hunlaks i blank, letfarvet og udfarvet, og det samme for havørreder. Disse fluer kan man selvfølgelig fiske efter farvestadiet på den pågældende fisk, men man kan også bruge en farvet lakseflue til en farvet havørred – eller veksle mellem han- og hun mønstrene.

Den nuværende serie er en tilfældig blanding af begge fluetyper. Serien skal med tiden udbygges, så paletten deles op i streamer- og bucktail-fluer inden for de tre farvestadier – det bliver så i alt 24 forskellige fluemønstre.