Skjern Å-laksen svømmer til Svalbard
En ny bemærkelsesværdig undersøgelse lavet af forskere fra DTU Aqua bidrager med spændende viden om Skjern Å-laksen.
Ved hjælp af laks, udstyret med satelitmærker, som registrerer lys, dybde og temperatur, har det været muligt at følge Skjern Å-laksen på dens vandring i havet.
Opsigtsvækkende har det vist sig, at Skjern Å-laksen er den vilde atlanterhavslaksestamme, der vandrer længst mod nord. Laks fra Skjern Å svømmer helt op til det nordlige af Spitsbergen ved Svalbard. – Ingen andre laks i verden er registreret så nordligt.
Seniorforsker, Kim Aarestrup fra DTU Aqua siger:
– Når laksene forlader Skjern Å, tager de en rute nordpå op til det sydlige Norge. Herefter skifter de retning og vandrer i mere vestlig retning, op mod Færøerne, og fortsætter helt op til området langs Grønlands østkyst.
En anden bemærkelsesværdig opdagelse undersøgelsen har bragt for dagen er, at Skjern Å-laksene kan dykke ned til – og vandre i flere hundrede meters dybde.
Læs mere om undersøgelsen på Fiskepleje.dk: Hvor går laksen hen – når den går ud