Skilteskift
Råsted Lilleå-udvalget har været på gravearbejde i weekenden, så fiskevandet ved Råsted Lilleå kan være klar til premieren næste søndag.
Ved Hellegård Å og ved Råsted Lilleå – på fiskevandet, som Lystfiskerforeningen af 1926 har overtaget efter Struer Sportsfiskerforening – er der blevet opsat 14 nye skilte. – 10 fiskevandsskilte og fire parkeringsskilte.
Skiltene er som vanligt produceret af næstformanden i Lystfiskerforeningen af 1926, Svend o. Laursen.
Så er det bare at ønske foreningens medlemmer Knæk og Bræk, når det går løs med premierefiskeriet ved Råsted Lilleå, Karup Å og på de øvre stykker af Omme Å d. 1. marts.
Husk! – fra i år er fangstrapportering til Lystfiskerforeningen blevet pligtig. Den skal foregå via hjemmesiden www.lf26.dk senest fire dage efter fangst.