Skån fiskene i sommervarmen

Fiskene i vore vandløb er trængte i det varme og lave vand. Det har knebet for nogle at forstå, at vildlaksen er totalfredet, og at vi skal passe på den. Derfor kommer Skjern Å Sammenslutningen nu med en præcisering af anbefalingerne omkring fiskeriet i den ekstreme varme og tørke.

Skjern Å Sammenslutningen skriver:

– Den usædvanlige tørre og varme sommer giver forsat udfordringer i forhold til laksefiskeriet i Skjern Å systemet. Det er godt at se, at langt de fleste følger anbefalingerne og udviser hensyn til fiskene. Imidlertid giver det også anledning til en del debat, såvel internt mellem lystfiskerne som på de sociale medier.

– Også andre steder, eksempelvis i Norge, er der problemer med manglende vand og høje temperaturer. Her indfører man flere steder ”let fiske” dvs. særligt skånsomme og mindre effektive metode til fiskeriet. De muligheder har vi for nuværende ikke i Danmark. Skjern Å Sammenslutningen har derfor valgt at præciserer nogle af de anbefalinger som tidligere har været givet.

– Det er kendt, at dødeligheden ved genudsætning øges med stigende temperaturer. Imidlertid er det ikke så enkelt, at fiskene dør ved 18,1 gr. og overlever ved 17,5 gr. Korrekt håndtering, hurtig landing af fisken, er vi vigtige faktorer. Fiskens størrelse har også betydning, således at mindre fisk har højere overlevelse større. Vi ønsker derfor, at lystfiskerne følger nedenstående anvisninger.

  • Tag hensyn til fisken hvis du ønsker at fiske. Følg temperaturen på: https://www.hobolink.com/p/00e7ae1302149c0ca8343af3c1dda621
  • Hvis vandtemperaturen er over 18 gr. bør man ikke fiske, hvis der er risiko for at fisken skal genudsættes!
  • Hvis vandtemperaturen om morgenen er over 16 gr. bør man ikke fiske!
  • Er vandtemperaturen under 16 gr. om morgenen, er det ok at fiske morgen og formiddag.
  • Brug grej som kan lande fisken hurtigt.
  • Gør fiskeriet svære for dig selv.
  • Skift til flydende eller intermidiate liner og mindre enkeltkroge.
  • Skrift til lettere blink og spinnere. Skift krogene til mindre enkeltkroge, forsat gerne monteret efter ”helikopter-rig” metoden.
  • Brug de anbefalede fangstnet.
  • Hold fisken i vandet hele tiden.
  • Råd og vejled dine medfiskere langs åen i en god og ordentlig tone.

Bestyrelsen

Skjern Å Sammenslutningen.