Omme Å – Det “hemmelige” laksevand
Omme Å – det ”hemmelige” laksevand
Af Finn Dahl
Lystfiskere har det med ”at gå stille med dørene” og ikke at snakke for meget om deres velfangende fluer og blink. Det gælder i høj grad også de gode fiskesteder og vandløb. For mit vedkommende har jeg ikke fisket meget i Omme Å, og det var mest dengang, der var mange stallinger i åen. Meeenn – jeg tror, at jeg fra næste år skal til at fiske noget mere i Omme Å …….. efter laks!!! Og hvorfor skal jeg nok komme nærmere ind på lidt senere, men først noget om, hvad der lige er sket ved åen.
Søndag den 2. oktober havde de to bestyrelsessupleanter Bjarne Kjær og Jens Mortensen samlet i alt 11 mand til at udføre naturpleje ved Omme Å. Alle mødtes fra morgenstunden på parkerings-pladsen ved Sønderskov Bro. Derfra kunne man i morgentågen sagtens se, hvordan buske og træer havde bredt sig langs med åbredden og på det nærmeste umuliggjorde fiskeriet mange steder. Alle var ivrige efter at komme i gang med beskæringen, men først skulle morgenkaffen og de af foreningen indkøbte rundstykker nydes. Snakken gik livligt om den netop overståede fiskesæson i Skjern Å systemet og om de mange lystfiskere, der har en tendens til at ”klumpe sig sammen” på de erfaringsmæssigt gode fiskepladser der.
Vi havde fået tilladelse af skovfogeden fra Skov- og Naturstyrelsen til at fjerne buske og mindre træer på styrelsens arealer langs med Omme Å. Det frivillige mandskab blev delt i to arbejdshold, hvor Bjarne var sjakbajs for det ene hold, som startede ved Omme Å´s indløb i Skjern Å, og derfra på sydsiden arbejdede sig op imod Sønderskov Bro. Jens stod i spidsen for det andet hold, som startede fra broen og arbejdede sig derfra ligeledes på sydsiden og op imod Gundesbøl Å´s indløb.
Begge hold gik til opgaven som var det et stykke akkordarbejde, men tågen med den fugtige kølighed var ikke nok til at undgå sved på panden, så inden længe smed folk de varme trøjer. Ved frokosttid havde solen brændt tågen af, og det var tid til at holde en kort pause, hvor foreningen var vært ved en sandwich og en øl eller sodavand. Ved 15-tiden blev arbejdet indstillet, og hvert hold gjorde status. Det viste sig, at man hver især havde nået cirka 1.200 meter – altså i alt næsten 2.500 meter åbred på sydsiden, og det må siges at være en særdeles tilfredsstillende præstation. De to holdledere så da også ualmindeligt glade ud.