Om lidt biver der stille, om lidt er det forbi…

Om lidt biver der stille, om lidt er det forbi…

Sæsonen går på hæld. I morgen er det sidste fiskedag ved Skjern Å og Storåen og den 31/10 slutter fiskeriet i Karup Å.

Som vanligt holder Lystfiskerforeningen af 1926 en lille afslutning på årets fiskeri. Det sker på Høgild Møllegård ved Karup Å, Åhusevej 31, 7470 Karup, mens fiskeriet efter havørreder stadig er tilladt.

Klokken 13 afsluttes fiskesæsonen traditionelt med en gang varm suppe og socialt samvær i Møllegårdens hyggelige fiskestue, i selskab med lodsejer Jens Aage Jensen.

Røverhistorier og beretninger om tabte og fangede fisk plejer vanligvis at flyve gennem luften, mens suppen slupres og skylles ned med en snaps.

Traktementet er gratis men af hensyn til indkøb, skal tilmelding helst ske en uge før til: Verner Mortensen, på tlf 31 62 73 77 mail: vernermortensen@hotmail.com

Verner Mortensen er lige nu på jagt efter kongelaks i Canada, så send ham gerne en mail.