Nyt lystfiskercenter ved Skjern Å
Snart får Skjern Å et nyt lystfiskercenter. Centret, der etableres af Danmarks Center for Vildlaks, kommer til at ligge lige oven for Lystfiskerforeningen af 1926’s fiskevand ved Fandens Enge.
Målgruppen er turister, men også lokale lystfiskere. Og det er planen at udvikle centret i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, turistorganisationer og Ringkøbing Skjern Kommune, der i øvrigt bidrager økonomisk til etableringen.
Som formidlingskoordinator har Danmarks Center for Vildlaks ansat lakseguiden, Kenny Frost.