Møllegården Karup Å
Lystfiskerforeningen af 1926 har fiskeret på noget af Karup Åens smukkeste fiskevand ved Høgild. Som lystfisker og medlem af foreningen, har du mulighed for at overnatte på den flotte og idylliske Høgild Møllegaard, der tilhører foreningens lodsejer.
Høgild Møllegaard ligger i naturskønne omgivelser, kun 100 meter fra åen, der slynger sig som en slange gennem ådalen.
I den gamle kampestensgård er der både enkelt og dobbeltværelser til rådighed. Et enkeltværelse koster 200 kr pr nat. – Et dobbeltværelse med to enkeltsenge, kun 300 kr. Der forefindes tv-stue, fælles køkken med komfur, køleskab, mikroovn og fryser. – Sengetøj, håndklæder og viskestykker skal medbringes.
Foruden fiskeriet er der skov og natursti, der kan byde på spændende oplevelser. Der er fem kilometer til byen Karup, hvor der er gode indkøbsmuligheder.
Ønsker du at leje værelse på Høgild Møllegaard, der også tilbyder dagkort til fiskevandet, gennem Lystfiskerforeningen af 1926, så kontakt Jens Aage Jensen på tlf: 97 47 23 04 Adressen på Høgild Møllegaard er Åhusevej 31, 7470 Karup.