Lakseåret skudt i gang på en kold og blæsende dag

pre43

På en kold og blæsende aprildag, var over 60 glade lystfiskere fra Lystfiskerforeningen af 1926 var samlet til en festlig premiere ved Skjern Å og ved Storåen.

Ved Storåen, var der, efter morgenkaffen og rundstykkerne, god gang i fiskeriet og laksene huggede villigt. På Burgårs-stykket landede Sven Fenger fra Højslev, om formiddagen, en flot hunlaks på 96 centimeter og 9,5 kilo. Fisken blev fanget på wobler.

Om eftermiddagen gjorde Peder Skjøth ham kunsten efter og fangede en laksehan på 91 centimeter og 7,5 kilo. Fisken blev fanget på flue.

Der var dagen igennem god gang i fiskeriet i Storåen, mens Skjern Å knap kastede så mange laks af sig.

Lakseveteranen Bjarne Kjær, der kender åen som sin egen bukselomme, ved hvor laksen står og gennem årene har fanget masser af laks i Skjern Å, viste dog vejen frem og snuppede en lynende, blank laks på 7,1 kilo på en kondomspinner ved Skarrild.

Laksen, der blev medbragt til biksemaden, blev taget i tredje kast, og dermed er Bjarne Kjærs personlige laksekvote brugt for resten af sæsonen.

Bjarne Kjær vandt konkurrencen om dagens flotteste laks bragt til indvejning, og Bjarne modtog en Skjern Å Bitter i præmie.

LTS-Flyfishing holdt ihærdig ud i kulden hele dagen og var med til gøre dagen ekstra spændende, for de lystfiskere, der havde lyst til at prøve stænger.

Orla Bertram fra Sportsfiskeren kiggede forbi, ligesom vi også have besøg andre prominente lystfiskere og medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926, Laurits Flowbinner, H. P. Møller Andersen og Poul Friis med flere.