Læs dit fiskevand
Vejrguderne var endnu engang med Lystfiskerforeningen af 1926, da foreningen afholdt sit medlemsarrangement lørdag den 30. april 2011. Cirka 20 forventningsfulde medlemmer var mødt op på parkeringspladsen ved ”Hesteskoen”, det utroligt flotte sving i Skjern Å øst for Skarrild by, som gennem årene har givet flere lystfiskere en stor oplevelse, når det lykkedes at få laksen til at bide på krogen. Græsset var grønt, bladene sprunget ud og vandstanden i åen var perfekt – et syn alle kunne nyde sammen med de obligatoriske rundstykker fra bageren og den medbragte morgenkaffe. Gårdejer Lars K. Hansen, som ejer jordene ved ”Hesteskoen”, var også mødt op med sin lille søn for at deltage i arrangementet.
Det var så heldigt, at foreningen havde fået en aftale i stand med naturvejleder ved Herning Kommune, Edvard Kristensen, der selv er en inkarneret lystfisker og foredragsholder om sine ture over hele verden. Efter morgenkaffen holdt han indledningsvis et kort foredrag om laksens biologi, hvorefter deltagerne blev delt op i to hold, hver med sit emne:
”Læs dit fiskevand” ved naturvejleder Edvard Kristensen
”Skånsom genudsætning af fisk” ved næstformand Svend O. Laursen
Holdene gik så til hver sin ende af ”Hesteskoen”, og efter frokosten, der bestod af de legendariske Silkeborg-pølser med brød, byttede deltagerne så hold. Som sædvanlig stod vores faste grillmestre og bestyrelsesmedlemmer Jens og Bjarne for alt det praktiske med grillstegning, og hvad dertil hører.
Jeg fulgte først holdet ”Læs dit fiskevand” og sammen med Edvard gik vi langsomt ned langs med åen, hvor vi fik en meget detaljeret og indsigtsfuld beskrivelse af de forskellige mulige standpladser ved de enkelte sving. Spørgelysten var stor blandt flere af os deltagere, der ikke ligefrem kunne prale med de store laksefangster – herunder mig selv. Men efter å-vandringen og foredraget tror jeg nok, at alle var blevet en del klogere, og for mit eget vedkommende fik jeg afklaret noget om betydningen af strømrender og lysets skiften for laksens bidelyst. Gårdejer Lars K. Hansen fulgte interesseret med og kunne bidrage med mange interessante lokale informationer om Skjern Å.
Efter frokosten skiftede jeg så over til holdet ”Skånsom genudsætning af fisk” – et emne, der må siges at være absolut relevant med de efterhånden gode chancer, der er for at få en ægte Skjern Å laks på krogen, men hvor kvoteordningen sætter en fornuftig og stærk begrænsning på, hvad der må fanges af laks og havørred.
Vores næstformand Svend Laursen forklarede, at det er meget vigtigt, at man ved, hvordan en fisk skal genudsættes og rent faktisk bør håndteres, for i modsat fald vil fisken sandsynligvis dø. Så når den hugger, skal den heldige lystfisker meget hurtigt gøre op med sig selv, om det er en fisk man vil beholde, eller den skal ud igen. Med andre ord skal man lade være med at bruge for spinkelt grej – lige fra stang til forfang – så man i givet fald kan gøre fighten med laksen eller havørreden hurtig og kontant, uden at den overtrættes. Brug et knudeløst fangstnet og hold fisken nede i vandet, når den modhageløse krog skal løsnes. Hold fisken op imod strømmen og før den langsomt frem og tilbage i vandet, så der hele tiden kommer frisk vand til gællerne. Skal fisken fotograferes, må den ikke tages op, men det skal ske, mens den er i vandet. Støt fisken indtil den svømmer af sted for egen kraft.
Et af dagens emner var også ”Forskellige former for agn”, og i den forbindelse havde vores bestyrelsesmedlem Tonni Kjær Jensen medbragt fiskeredskaber, der blev benyttet af Otto, som var en lokal lystfisker, der fiskede i Skjern Å i 1950´erne. Historien om Otto er meget sparsom, da han var lidt af en enspænder. Otto kom rundt til fiskevandet på sin motorcykel, der også blev anvendt på ture til de norske elve. Der er ingen tvivl om, at han var en meget ivrig lystfisker, og udstyret var for datiden helt i top. Alle typer af agn blev benyttet under fiskeriet efter laksen.
Valget af fluer viser også, at fluefiskere på den tid anvendte fluer, der var importeret fra England. For eksempel var fluen ”Jock Scott” flittigt brugt, og de gamle full-dressede engelske laksefluer fra Victoriatidens England var også effektive ved Skjern Å. Fluebindere på den tid frembragte nogle af lystfiskeriets flotteste fluer til laksefiskeri, og Tonni, der selv er i stand til at binde den slags fluer, havde udstillet nogle rigtig smukke selvbundne eksemplarer – ja, man fristes til at kalde dem kunstværker. Alle sammen eksempler på fluer fra forskellige perioder i det 19. århundrede. En spændende udstilling, som alle deltagere brugte pauserne på at studere og beundre nærmere.
En rigtig god dag, hvor vi alle blev en smule klogere på kunsten at fiske laks – og at kunne behandle dem skånsomt, hvis de skal genudsættes og overleve nærkontakten med lystfiskeren.