Historien om, hvordan et gammelt fyr i en kælder, pludselig blev til en havtur til Norskerenden.

I min kælder har jeg længe haft stående en gammel salamander kedel, som skulle til produkten, men der var bare lige et problem, for hvordan får man den op ad kælder trappen?

Det blev udskudt i henved et år, inden min udlejer kom forbi, med 2 ekstra mand til at hjælpe og så gik det, om end ikke helt let, det krævede en omgang øl bagefter.

Under øllen bemærkede den ene hjælper at jeg da vist havde en del fiskestænger, om jeg da også fiskede fra båd?

Den kunne jeg ikke lige løbe fra, hvorefter han straks meddelte, NÅ, SÅ SKAL DO MÆ. ? den måtte jeg lige have igen, men sagen var at der lige var en plads på MS Bodil fra Thyborøn på en 3 dagestur til Norskerenden + fiskeri hjemover, primært efter Sej, hvilket jo ikke gjorde turen ringere.

(det skal lige nævnes at, for havfiskere er MS. Bodil og dens skipper Per Jensen nok det bedste der pt. Findes inden for havfiskeri i Danmark). Hjemmesiden kan tjekkes på www.emma-line.dk.

Der var ikke andet at gøre end at takke ja og så få pakket i en hulens fart, for der var afgang allerede dagen efter.

Da vi kom til Thyborøn sent næste aften kom båden ind med et andet hold, og de så ikke for godt ud og var noget kvæstet efter en hård gang sø. Der blev jeg godt nok betænkelig, jeg havde dog taget et søsygeplaster der holder i 3 dage på, så det gik jo nok. Man sover på vejen ud til fiskepladserne og da vi blev vækket var det et herligt vejr, 1 meter bølger og det er ikke noget at skrive om derude. Så der var ingen undskyldning for at gå i gang.

Vi startede på 130 meters vand, hvilket efter skipper Pers oplysning var det grundeste vand vi skulle fiske på den dag (det kom der mange diskutioner ud af,

For hvad er grundest…det laveste eller dybeste), nå vi gik på med krum hals og jeg fandt hurtigt ud af, at mit gamle PEN 85 ikke haler pokkers meget line op pr. omgang, det giver hurtigt lange arme, når man gang på gang skal hale 130-170 meter line ind, heldigvis kunne jeg låne et HI-speed hjul fra ham der havde inviteret mig med og så var der ingen problemer, ud over at hale sej ind, det blev til mange og den største på 8,5kg, de kæmper helt vildt og er noget helt andet end de Torsk der fanges på øresund om vinteren. De største kan få et hårdt spændt havhjul til at hyle som en gris og så var der lige et par stykker, der IKKE havde hørt efter, hvad skipper havde sagt, kun en ophænger + pirk ellers giver det problemer og der stod så en 5-6 mand med sprængt forfang efter kontakt med 3-4 store sej på en gang. Der blev på turen fanget flere sej over 10 kg, den største på 11,5kg. Sidst på dagen var der store makreller ovenover Sejstimerne og dem tog jeg glædeligt imod, de er rigtig gode til røgning i min rygeovn, der er ikke noget bedre end en sådan ligefra ovnen til en sommersalat.

Til aften gik alle tidligt i seng, med meget lange arme, heldigvis kan man få sine fisk renset og sat på køl, en rigtig god ting. De første gange jeg var på havtur i 80érne var der ingen frysekapasitet med, så fiskene blev ret dårlige i sommervarmen på disse lange ture. Hvilket jo er trist, når man, som jeg holder meget af fisk.

Om natten sejles med sø, så alle får en rolig søvn, MEN da vi stod op var havet ved at rejse sig og i løbet af dagen var bølgerne omkring 3 meter + hvilket giver en del problemer med at gå omkring + at fiske, for sådan en gang landkrapper.

Men det gik da, først på dagen fangede vi Langer, turens mindste person, en ganske spinkel mand ca. 165 høj og med arme, som tændstikker krogede en stor lange på 140 meter vand, det var meget underholdende at se på, en næsten umulig opgave for ham, men med skippers hjælp lykkedes det og op kom den. Aldrig har jeg set så glad en mand, han havde fanget en lange på 11,7 kg på sin første havtur og uden særligt godt grej, mere heldig kan man vist ikke være.

Sidst på turen ved et vrag, meddeler skipper Per pludselig, nu holder i altså fast i jeres grej, jeg nåede lige at tænke der måske var garn på vraget, som man let mister sit grej i…….Men nej det var fisk, og i et nu var jeg næsten på vej ud over bådsiden. Jeg stod nu ankret til en fisk en 20 minutters tid, hvor det første kvarter gik med at holde rede på udløb og ture frem og tilbage, inden den kom op og blev gaffet, det var en sommertorsk på 13,4kg. I mellemtiden var min sidemand i gang med noget der lignede en færge, den lod sig ikke stoppe de første 20 min, først efter en ½ time kom den op, det var en af de største torsk jeg har set landet, 18,5 kg.

Så var der hellerikke mere energi tilbage, vi fik ikke fisket mere de sidste timer. Og hjemturen var et studie i det smukkeste sommervejr. Bølgerne mærkes ikke når man sejler med dem ind, det gav tid til afslapning og en gang aftensmad.

Problemerne kommer først, når man skal i land og kajen og ens køkken ikke vil stå stille de næste 5-10 timer. Et er dog helt sikkert, jeg skal afsted igen til sommer, når de store sej samler sig over vrag i nordsøen. Indtil da vil jeg glæde mig til klubturen den 3/11 hvor det forhåbentlig bliver rigtig hyggeligt med nogle gode fladfisk til panden, der er ikke noget bedre end pandestegt rødspætte eller skrubbe, når den er helt frisk.

Vi ses forhåbentlig den 3/11

Erik Jønsson