Fugl og fisk ved Råsted Lilleå
Der var “tranedans” på engen, tidlig lørdag morgen, da Ole Nielsen og Jens Bach Sørensen var på vej til Lauthhytten.
Ikke mindre end ni store traner holdt glide ved Blåbær. Ole nåede at tage fire billeder af fuglene, inden de lettede anker og fløj mod nye eventyr.
Ole Nielsen og Jens Bach Sørensen har det sidste stykke tid tilbragt mange timer ved Lauthhytten, som de har sat i stand og malet. Lørdag eftermiddag blev de færdige. Hytten står nu fin og flot – klar til brug for de medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926, der måtte have lyst til at prøve lykken og eventuelt overnatte ved Råsted Lilleå.
Efter arbejdet tog Ole og Jens lige til en times tid med fiskestangen ved åen. Det blev for Oles vedkommende til tre fine bækørreder, den største på 30 centimeter.
Lystfiskerforeningen af 1926 siger stor tak til Ole og Jens, for det frivillige arbejde de har udført til glæde for alle foreningens medlemmer.