Formandens beretning – Generalforsamling i Lystfiskerforeningen af 1926, 2025.

 

Fiskeri:

 

Skjern Å:

Efter nogle gode år, med stigning i laksebestand og kvoter, fik vi i 2024 et dårligt premierefiskeri.

Efter 14 dage gik snakken, pessimismen bredte sig. Teorier fandt vej vej til landets lystfiskere og lokale medier. Ikke mindst blev lejligheden udnyttet til at fortælle, at alle laksene forsvandt i Hestholm Sø, fordi adskillelsen mellem sø og å var gennembrudt.

Det er ikke noget nyt problem. Men et problem, som ingen kender størrelse eller fakta for. Hvor mange smolt og gydefisk, der forsvinder i Hestholm Sø, ved vi ikke?

Manglende fangster og pessimisme, fik mange lystfiskere til at holde sig fra åen. Kvoten blev lukket i maj. Det resulterede i en å, der næsten var tømt for lystfiskere. Uden lystfiskere ingen fangster at betydning. Nu vidste ingen, om der var fisk i åen og hvor mange?

Senere på året kom der gang i fiskeriet igen. Og der blev fanget laks og havørreder. Sæsonen endte op med 677 fangede laks og ikke mindre end 600 havørreder. Hvilket burde give stof til eftertanke om, at indføre en bæredygtigtig kvote på havørrederne, så blødende og udfightede fisk ikke nødvendigvis skal tilbage i åen for at dø.

Ingen tvivl om, at bestanden af Atlanterhavslaks generelt er gået kraftigt ned. Det tilskrives havbrug, lakseparasitter, sygdomme, overfiskeri, sæl, skarv, klimaforandringer og meget andet.

Vi skal være varsomme, når vi, måske lidt enøjet, alene tilskriver faldet i Skjern Åens laksebestand forholdene ved Hestholm Sø. Vi skal være varsomme med vores pessimisme, der koster både salg af fiskekort og medlemmer i foreningerne.

Flere organisationer og Ringkøbing Skjern Kommune arbejder på en løsning omkring Hestholm Sø. Sker der ikke noget, har DTU truet med at anbefale Fiskeristyrelsen, at fiskeriet i Skjern Å lukkes, det vil sige, kvoten stoppes.

Som den største lystfiskerforening ved Skjern Å, opfordrede Lystfiskerforeningen af 1926, DTU til at foretage en bestandsanalyse, så vi kunne finde ud af, hvor mange fisk der var i åen. Det blev taget til efterretning. Bestandsanalysen er foretaget i december. Det væltede efter sigende op med laks og havørreder. Ikke mindst på strækningen mellem Arnborg og Sdr. Felding. – Så fisk er der stadig i åen.

Min mening er, at Skjern Å Sammenslutningen blander sig rigeligt meget i sager, der egentlig ikke vedrører sammenslutningens formål og virke.

Det er ikke op til sammenslutningen, at indføre kvotestop og særregler!

Vi har landets førende eksperter i DTU til at forske, evaluere og anbefale Fiskeristyrelsen en bæredygtig kvote.

Ved Skjern Å, bør man rette sig efter myndighederne, som man gør ved andre lakseførende vandløbssystemer.

Skjern Å Sammenslutningen formål er vandpleje og fordeling af den tildelte kvote. – Det bør iagttages.

På repræsentantskabsmødet blev der bevilliget 100 000 kr. af sammenslutningens midler til projekt Ålandet. Det er ingen hemmelighed, at Lystfiskerforeningen af 1926 stemte imod.

Vi mener sammenslutningens midler skal bruge på sammenslutningen primære formål – å og fisk.

 

Storåen:

Ved Storåen, hvor man fulgte myndighedernes anbefalinger, blev der trods kvotestop og varmelukning, fanget 780 laks. På foreningens stykke ved Bur blev der fanget 43 laks, hvoraf de 14 blev hjemtaget. Foreningens kvote er på 24 laks til hjemtagning.

Set i forhold til 2023 er der tale om en mindre nedgang på fangede 126 laks i hele åsystemet. En del af forklaringen kan bunde i manglende fiskeri.

Vi har haft en række år med flotte fangster, men går vi tilbage til 2015, rammer vi omtrent samme tal. Træerne vokser ikke ind i himmelen, fiskeriet har altid gået op og ned. Som det ser ud, er der ingen grund til bekymring.

Men, vi må arbejde for at skabe bedre vilkår for vildlaksen, mindske bestanden af skarv, forbedre vandkvalitet og gydeforhold, arbejde for fri passage til den øverste del af Storåsystemet og håbe på bedre kontrol med sygdomme og lakseparasitter fra de norske havbrug.

 

 

Karup Å:

Ved Karup Å, bredte panikken sig, som vanligt, først på året, hvor der ikke blev fanget havørreder. Åen var tom, havørrederne på vej til at uddø og fiskeri skulle forbydes. Sådan lyder det hvert år. Forklaringen er den samme hvert år. Opgangen går i gang, når opgangen går i gang.

Da opgangen kom i gang i juni, væltede det ind med store, flotte havørreder, der absolut ikke så ud til at have sultet i havet. Der blev fanget mange fisk.

En del fiskere havde svært ved at holde igen med hjemtagningen, genudsætte eller holde en lille pause – tænke på, gydefisk og andre lystfiskere.

Enkelte hjemtog 60-70 kilo havørreder. Det satte sindene i kog, og Karup Å Sammenslutningen i gang med tanker om et mere skånsomt fiskeri, og måske en kvotebegrænsning på eksempelvis fem hjemtagne havørreder pr. lystfisker pr. år.

Det ser dog ikke ud til at tiden er moden til at indføre en kvotebegrænsning ved Karup Å i 2025.

I øvrigt blev der ved Karup Å i 2025 fanget ikke mindre end 1582 havørreder. Så fisk er der i åen. – Og måske skulle man overveje at besøge Karup Å – en af verdens bedste havørredåer – hvis lykken svigter ved laksevandet.

Grunden til, at bestanden af havørreder i Karup Å, trods problemer med sæl, skarv og iltsvind i fjorden, er så massiv, skal uden tvivl findes i den fantastiske og strukturerede vandpleje, der finder sted ved åen, under ledelse af ildsjælen, Ivan Andersen. Han viser vejen frem og fortjener stor tak.

Bestanden af fisk i et vandløb skal bygge på vandpleje og bevarelse af vildfiskenes gener og egenskaber. Udsætning er en nødløsning – ikke et sigte.

Et formandsskifte er på vej i Karup Å Sammenslutningen, hvor Tom Sørensen ikke ønsker at forsætte som formand. Det er foreslået, at Skive-foreningen og MidtVest foreningen, skulle dele formandsposten. Det har jeg protesteret kraftigt imod. For det første bør demokratiet ikke tilsidesættes, for det andet vil det ikke være tilladeligt eller juridisk korrekt. Der skal være en formand, der kan lede og tage ansvar.

Det ser ud til, at det problem løses, da der nu er fundet en formandskandidat.

 

Øvrige fiskevande:

Det var lidt om vore største fiskevande. Når det kommer til vore andre fiskevande, så har bestyresen evalueret vort fiskevand. Det har ført til, at vi har opsagt fiskevandet ved Fåremølle Å. Stykket er ikke fiskbart. Ligeledes har vi opsagt søen ved Marslund Mose. Det er bestyrelsens opfattelse, at den ikke blev brugt. Der er i hvert fald aldrig indberettet fisk eller fisketure fra søen.

Ved Fald Å har vi foreningen mistet en lillebitte stykke fiskevand.

Der er mange lodsejere i området. Spørgsmålet er samtidig, om nogen fisker i forårsåen, nu hvor havørreden er fredet til 1. marts? Det bør bestyrelsen måske evaluere efter sæsonen, 2025.

Ved Flynder Å ved Bækmarksbro bæveren desværre indtaget området. Det har betydet, at vi har stoppet dagkortsalget.

 

Fiskelejestigninger:

Det er ingen hemmelighed, at vi for godt et års tid siden, blev stillet over for meget store prisstigninger i fiskelejen hos en af vore lodsejere samt hos en samarbejdspartner ved Skjern Å.

Når det går godt, stiger markedsværdien. Følger vi ikke med, står andre i kø, for at leje det gode fiskevand. Det må vi være klar over.

For at imødese prisstigningerne rettede bestyrelsen kontingentet til sidste år. Det kommer os til gode nu, hvor vi undgår kontingentstigninger i 2025. – Herefter vil bestyrelsen evaluere.

Kontingentet til Danmarks Sportsfiskerforbund er dog steget 20 kr.

Økonomi:

Ellers må jeg sige, at foreningens økonomi ser ganske pæn ud. Vi har midler til at stå imod med, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Vi har en god økonomichef og kasserer i Tonni Kjær Jensen. Ikke bare har han styr på kassen, indbetalinger og udbetalinger. Han har også formået at øge foreningens formue og skaffe et pænt renteafkast.

Hvordan landet ser ud, og hvordan fremtiden kan se ud i 2025, vil Tonni fortælle jer om lidt. Som formand er jeg glad for, at vi har Tonni på den post. Men han sidder som bekendt uden for bestyrelsen, og derfor vil jeg gerne, at i stemmer for dagens vedtægtsændring, der gør at generalforsamlingen kan vælge en af bestyrelsen udpeget kasserer, der ikke nødvendigvis er valgt ind i bestyrelsen.

 

Frivillige, Åfolk og kortbog:

Det kniber til stadighed at skaffe frivillige til foreningen. Vi har brug for frivillige og tovholdere til arrangementer, vandpleje, pr., bredudvalg, andet praktisk arbejde o.s.v. Det er bestyrelsen og de samme få mennesker der trækkes på.

Da, det har ikke været muligt, at finde en redaktør til bladet Åfolk, og der heller ikke kommer stof til bladet, har bestyrelsen besluttet, at bladet udgår. Faktuelt vedrørende foreningen og fiskeåret vil i stedet indgå i kortbogen Kort og Godt. Annoncering af arrangementer og nyheder vil foregå, gennem hjemmesiden, Facebook og i nyhedsbreve.

 

Den Gamle Skole:

2024 blev året, hvor foreningen første gang i sin 98-årige historie, fik eget lokale. Lokalet ligger i Den Gamle Skole på Kirkepladsen i Skarrild.

Tak til de frivillige, der var med til at male, sætte væv op, spartle o.s.v. En særlig tak til Leo Hestbeck, der var tovholder på en del af arbejdet.

Der er netop lagt nyt gulv i gangen, og vi har nu fået et dejlig lyst lokale, få meter fra Skjern Å. Vi har holdt premiere i huset og haft arrangement med fluebinderen Hans van Klinken.

Jeg håber vi kan bruge huset til flere arrangementer og hygge.

Bestyrelsen hører gerne fra medlemmer, der kunne tænke sig at stille arrangementer på benene, være vært for fluebinding, hyggesnak eller lignende i Den Gamle Skole.

Bestyrelsen foreslår ligeledes at næste års generalforsamling afholdes i vort lokale i Den Gamle Skole i Skarrild. – Der skal nok blive kaffe og ostemadder som vanligt.

 

 

Afrunding

Dette var i grove træk, et tilbageblik over 2025, og et par af formandens strøtanker om fremtiden. Lad min slutte med at slå fast:

Som forening står vi stærkt med noget af Danmarks bedste og smukkeste fiskevand.

Medlemsmæssigt står vi stærkt, fordi vi er en attraktiv forening med et varieret fiskeri.

Økonomisk står vi stærkt, fordi vi gennem en del år har konsolideret os, udvist rettidig omhu – og fulgt med tiden.

Jeg vil slutte med at fortælle, at vi desværre har mistet et par af foreningens velkendte medlemmer.

Sidst på året 2024 gik Jens Hansen, som i mange år har været et trofast medlem og en kendt deltager i arrangementer og generalforsamling bort. Vi mistede også foreningens eneste æresmedlem, Gunnar Gregersen fra Skjern, der i en årrække var formand for foreningen og hjalp til, da Skjern Åen fik sine slyngninger igen.

Ære være deres minde. Jeg vil gerne bede om, at vi nu holder et minuts stilhed for dem.