Hvordan den kinesiske mellemskarv er havnet i Europa, har der været forskellige teorier om. Nogen mener, at fuglen blev hentet fra Kina til Holland i 1500-1600 tallet – og at den derfra har spredt sig til resten af Europa i 1800-tallet. Andre, at fuglen slet ikke er invasiv, men har været her altid.

For det første skal det slås fast, at vi har haft skarv i Danmark siden oldtiden. Den skarv vi har haft, og stadig har, er af typen nordisk storskarv. Storskarven holder til i de østlige nordiske områder, men er en almindelig gæst i Danmark i vinterhalvåret. Den yngler på jorden og holder til ved havet.
Arkæologer har fundet rester af storskarv, der stammer fra stenalderen. – Men, der er aldrig fundet rester af kinaskarven, den kinesiske skarv eller mellemskarven, som den også kaldes.

Det vi ved er, at kinaskarven er i Europa i 1500-tallet.

I England var Kong James I, der blev kronet i 1603, meget optaget af datidens jagt med rovfugle. Først i 1600-tallet havde England skabt forbindelse til Kina. Her blev drevet et for kongen spændende fiskeri – fiskeri med skarv. Hvordan kongen fik kendskab til fiskeriet vides ikke.

Men, fakta er, at Kong James I, som den første i Europa, anskaffede sig kinaskarv og brugte dem til fiskeri. Skarvene kom fra Isle of Man og fra en koloni ved Redham. I 1630 berettes det, at kong James I, hvert år sender to skibe til Holland, her fyldes de med skarv, der sendes til England.

Ved floden Thames ved Westminster, lod Kong James bygge en dyr base med damme til fuglene. Der blev også opført et specielt kontor. Her holdt chefen, Master of the Royal Cormorants, John Wood, adskillige trænerne og en flok assistenterne til.

Kong James I yndede at medbringe sine jagtfalke og skarv, når han rejste rundt.

Kong James I forærede også gerne andre jagt- og fiskeglade kongelige, kejserlige og adelige sine trænede skarv. Blandt andet fik den franske, Kong Louis VIII i 1609 skarv af Kong James I. Prins Otto af Hessen-Kassel fik skarv i 1611, Hertugen af Loraine fik skarv i 1619, den polske konge fik skarv i 1624. Og der blev også sendt skarv til Venedig og Spanien fra den engelske konge.

Interessen for de fiskende fugle var stor, og de trænede kinaskarv spredtes til det meste af Europa op gennem 1600-tallet.
I England overtog Kong Charles I faderen, Kong James d. 1´s interesse for skarvene. Men, sidst i 1600-tallet, ser det ud til, at den kongelige interesse for skarv er ebbet ud. Kong Charles II er ikke interesseret i fugle.

Interessen for jagtfalke og fiskende fugle var også dalet i resten af Europa.

Midt i 1800-tallet fik fiskeri med skarv, dog en mindre europæisk – men ikke kongelig renæssance. Siden ebbede interessen igen ud.

Gennem 1700 og 1800-tallet spredte kinaskarvene sig i den europæiske natur. I Danmark betragtede fiskerne fuglen som en konkurrent og den blev udryddet i 1870.

Men, kinaskarven dukkede op i igen i 1900-tallet. I 1938 begyndte kinaskarven at yngle på Langeland. I 1944 slog den sig ned på den lille ø, Vorsø, i Horsens Fjord.
De flotte – og dengang sjældne fugle – fik lov til at være i fred. EU lod dem frede i 1980. Siden har de, i takt med deres voldsomme hunger efter fisk, spredt sig – til steder der aldrig før havde set en skarv.

De er overalt – de kongelige, fiskende fugle. Om de hører til i Danmark? – Om de er truede? – Eller om de truer andre oprindelige, danske dyr? Det kan folk selv, i den ene eller anden subjektivitet, tage stilling til. Objektivitet findes ikke.