Beretning fra skarrild af Jesper Moldaschl-Hansen

April 2010

Jeg kører til Skjern Å torsdag aften sammen med Torben, for at mødes med min gode
arbejdskollega, den inkarnerede Norgesfisker Morten Eskildsen. Vi inlogerer os ved Borris shelteret
og tænder op i grillen. Rødvin og whisky flyder i en lind strøm, mens snakken går og humøret
stiger. I morgen skal der fiskes laks.

Vågner bedugget kl. 08.00 med banken i hovedet og ser, at Torben ser lige så beruset ud, som da
han lagde sig til køjs kl. 04.00… Det går trægt med at få liv i lemmerne denne morgen, og særligt
Torben har store vanskeligheder med at få gang i noget som helst. Nuvel – afsted det går mod
Skarrild langt oppe i Skjern Å systemet. Hvilket smukt landskab! Kuperet terræn og en gudeskøn
å, der slynger sig majestætisk og frodigt gennem dalen. Morten og jeg rigger fluegrejet til, mens
Torben bekendtgør, at han lige tager den med ro i bilen et stykke tid … Jeg knytter en friskbundet
rørflue med brunlige nuancer på forfanget og begiver mig roligt ned mod første sving…

Der går 15 minutter med at tilpasse kasteteknikken her efter en lang vinter uden træning og med et
relativt tungt setup med et synke 5-6 skydehoved, der er svært at få løftet af vandet. Men langsomt
går det fremad. Et kast ender lige 5 cm for langt og havner i nogle vandplanter ved modsatte bred.
Jeg rykker forsigtigt fluen fri og lader denne drive tværs over strømmen… undervejs mærkes nogle
små nap eller ryk… øv.. noget græs har hæftet sig ved fluen fra modsatte bred. Da fluen er kommen
over til egen bred, løftes stangen langsomt for at få det tunge skydehoved skruet op af strømmen
inden der lægges an til et nyt tværkast.

Men hvad er nu det; pludselig hænger fluen atter fast, mens jeg står med løftet stang… jeg hiver i
linen for at ruske fluen fri af den grødebusk, den må have fået fat i. Men hov!? ‘Grødebusken’ svarer
igen med tre-fire gedigne rusk! Nu trækkes der line af Loop hjulet og i de næste par sekunder, der
stadig står knivskarpt i erindringen, ser jeg en stålblank og vaskeægte storlaks vælte sig rundt i
overfladen, mens min 13fods Thomas&Thomas bøjer sig i ærefrygt. Gelé i benene. Febrilsk prøver
jeg at trække lidt i linen, men laksen er ligeglad og vælter blot videre rundt lige neden for fødderne,
så jeg ikke længere er i tvivl om, at den er på den rigtige side af 10kg! Det var det. Linen bliver
slap. Jeg fatter ingenting af, hvad der lige skete og Torben ligger oppe i bilen med tømmermænd og
får slet ikke fisket denne dag.

En halv time efter må jeg konstatere, at min dag både er reddet og ødelagt. Reddet fordi jeg har haft
kontakt med en vaskeægte dansk aprilslaks og er blevet overbevist om, at min nyeste flue fungerer.
Ødelagt fordi jeg ikke kan koncentrere mig om at fiske eller noget som helst andet, før jeg atter
sidder hjemme i Hadsten om aftenen og synger godnat-sang for Ida; “I skoven dybe stille ro…”