Søndag d. 27/10 stod den på sæsonafslutning i Lystfiskerforeningen af 1926. Som vanligt fandt denne sted på Høgild Møllegård ved Karup Å.

Medlem af bestyrelsen, Carsten Keis Fomsgård, havde, som den venlige sjæl han er, lovet at hjælpe til på dagen. Forinden ville han dog lige svinge stangen en sidste gang over Karup Å. Det skulle vise sig at være en god ide. Her fortæller han selv, hvad der skete ved åen:

– Fiskestangen blev rigget til, og jeg gik ned til Høgild Bro. Jeg startede 200 meter opstrøms broen. Her slutter noget sump og brinken er forholdsvis fast ned til broen. Ikke den store fisketur, men så havde jeg da prøvet, tænkte jeg.

– Jeg bandt en todelt Rapala-wobler i orange på linen. Tre kast blev taget opstrøms. Sivkanten blev fisket af uden noget resultat. Nu kom der så til gengæld en hidsig lille byge. Jeg overvejede at stoppe fiskeriet og søge dækning for regnen, velvidende at så fik jeg nok ikke fisket mere den dag. Jeg besindede mig dog, og besluttede at fiske videre. Nu lagde jeg kastene nedstrøms fem-seks kast. Jeg gik og tænkte at wobleren arbejde helt perfekt i den høje vandstand.

– Syvende kast Bang! Så skete der noget. En fisk havde indhaleret wobleren lige midt i åen godt 10 meter neden for hvor jeg stod. En herlig følelse. Hvor er livet da bare lige pludselig dejligt.

– Jeg fik strammet op og givet modhug. Det mærkedes som en rigtig god fisk, ja måske en ny PR i Karup Å. Fisken gik raskt nedstrøms. Bremsens blev strammet lidt mere, og det fik fisken til at stoppe op, og begive sig op mod det sted jeg stod. Den prøvede tricket med at rulle i overfladen et par gange. Men det gik ikke, den var kroget godt.

– Da den kom tættere på, kunne jeg se den var stor. Jeg foldede mit net, men kunne hurtigt konstatere at det var for lille. Herefter blev min Ole Jørgensen lommegaf fundet frem – men den så også lidt klein ud til sådan en fisk. Hvad gør man så? Fisken måtte håndlandes. Jeg fik den lokket med opstrøms, og på den tur kom vi forbi nogle store grødebuske, som fisken fandt særdeles interessante. Der skulle noget tovtrækkeri til, men forbi kom vi da, og til sidst lykkedes det, at få fisken ind i en lille grøft. Med et fast greb om halen, fik jeg fisken på land.

-Hvilken forløsning hvis nogen havde stået og betragtet sceneriet, ville de tro manden var blevet tosset. Der blev råbt nogle glædes råb, armene var i vejret – og enkelte små hop på stedet blev det nok også til.

– Fisken var en havørred han-fisk 89 centimeter lang og med en vægt på 8.46 kilo. Hvilken fisk. Første fisk fra Karup Å over målet i år. – Ingen laks på turen i sommers til Norge og ingen laks i Storåen. Men så – en flidspræmie af de helt store, og det fra min elskede Karup Å.

Selvfølgelig blev fisken beundret – og snakken om den fantastiske og forunderlige fangst gik, mens suppefolket slubrede og hold afslutning i fiskestuen på møllegården. – Det er ganske vist…

Godt at Carsten fik snøren i vandet inden suppen. Sikke en historie og sikke en suppefisk. Båden den og Carstens fine beretning om fangsten, kan der koges suppe på i lang tid. Men, mon ikke fisken skal en tur forbi røgemanden. For godt nok er suppe en herrespise på en kold dag. – Men selvfanget røget havørred fra Karup Å er en kulinarisk oplevelse, der er svær at slå.

Lystfiskerforeningen af 1926 siger tillykke med fisken. Den er er velfortjent, af Carsten, der gennem mange år har lagt mange timer i forening, vandpleje og andet frivilligt arbejde ved vore vandløb.

Knæk og bræk til alle foreningens medlemmer. Fiskeåret er snart slut. Men håbet, glæden, forventningerne til et nyt fiskeår i 2020 er allerede tændt hos mange.