Luftning af gydebanker
Ved Karup Å er udsætningerne stoppet og erstattet med etablering af nye gydepladser og pleje af de gamle.
Derfor bliver der ikke længere elfisket i åen. Til gengæld har Karup Å Sammenslutningen besluttet, at gydebankerne i Karup Å i år skal friskes op og luftes.
Det sker i to omgange den 18. november og den 25. November 2017.
Skulle du have lyst til at deltage som frivillig, mødes deltagerne begge dage kl. 8.00 i Flyvestationens hytte.
Der startes med rundstykker, kaffen skal man selv medbringe. Herefter kører arbejdsgrupperne til åen. Kl. 13 er der frokost i Flyvestationens hytte, hvorefter der arbejdes igen om eftermiddagen.
Redskaber som havegreb, ørnenæb, sav. o.s.v. må gerne medbringes. Karup Å Sammenslutningen har nogle havegrebe som kan lånes, hvis man ikke har selv.
Af hensyn til indkøb af rundstykker og frokost er der tilmelding. Send en sms eller mail til Ivan Andersen tlf 24432235 mail: Ivan.andersen2@skolekom.dk