Frivillige søges til skarvobservation

Det er en kendt sag, at skarvene fra Ringkøbing Fjord tager på ædetogter i Skjern Å i vinterhalvåret.

For ikke at skarvene skal æde for mange af laksefiskene i Skjern Å, skal skarvene reguleres på de nat-rastepladser fuglene slår sig ned på ved åen.

For at lokalisere rastepladserne og få lavet et kort over stederne, til brug ved reguleringen, skal de overflyvende skarv´s færden observeres morgen og aften.

Det er Ringkøbing Skjern Kommune, ved Thomas Mosgaard, der står for observation og regulering af skarvene.
Kommunen kan dog ikke klare opgaven alene og søger derfor 4-6 mand, fra hver af lystfiskerforeningerne ved Skjern Å. Frivillige, der vil være villige til at hjælpe med at observere og tælle skarv to gange om måneden to timer frem mod solnedgangen.

I Lystfiskerforeningen af 1926 er det formanden, Tonni Kjær Jensen, der er tovholder for de frivillige skarvobservatører.
Har du lyst til at give en hånd med på holdet som skarvobservatør, så kontakt Tonni Kjær Jensen på mail: t.kjaer.jensen@gmail.com eller tlf: 25 47 67 20