Julegaveide? – Ny bog om Storåen

storaaen

Julegaveide til dig selv? – Køb bogen om Storåen og bidrag til foreningsarbejdet
 
Hvis du køber den nye bog om Storåen gennem Lystfiskerforeningen af 1926, går 100 kr af bogens pris ubeskåret til Lystfiskerforeningen af 1926.
 
Bogen, der koster 375 kr, kan bestilles hos Carsten Keis Fomsgaard. Forsendelsen koster 65 kr. Evt. afhentning hos Carsten Keis Fomsgaard i Nr. Felding kan aftales.
 
Carsten Keis Fomsgaard kan kontaktes på mail: carsten.fomsgard@mvb.net eller tlf: 60 23 11 17
Bogen Storå med undertitlen – Åens historie og lystfiskernes fortællinger er skrevet af medlem af Lystfiskerforeningen af 1926, Karup Å-legenden, Mogens Styhr Rasmussen, og Torben Høj Nielsen.
 
Bogen Storå er en beretning om åens tilblivelse og livet langs åen i historisk tid. Den indfører læseren i naturens mangfoldighed langs det smukke vandløb – og fortæller om kulturelle påvirkninger, der har haft indflydelse på egnens liv og laksen.
 
Forfatterne beretter om de stridigheder, jagten på den eftertragtede fisk har ført med sig og fortæller om de første lystfiskere og bemærkelsesværdige episoder gennem tiden.
 
Lystfiskere kan hente inspiration i kapitlerne om fiskemetoder i Storåen.