Kvotestop i Skjern Å

laksestop

Af biolog KIm Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

Efter en uge med fremragende laksefiskeri i Skjern Å lukker den store laksekvote for laks større end 75 cm for de nedre dele af Skjern Å systemet . Lukningen træder i kraft fra og med 2. juni 2015, der må ikke hjemtages laks større end 75 cm fra de berørte strækninger denne dag.

Der må dog fortsat, pr. 2. juni, hjemtages 18 store laks fra de øvre dele af Skjern Å, Vorgod Å og Omme Å og andre mindre tilløb beskrevet i bekendtgørelsen for fiskeri i Skjern Å-systemet.

De sidste 18 store laks > 75 cm fordeles på 6 stk. opstrøms Vester Ringvej i Omme Å-systemet, 6 stk. i Vorgod Å-systemet opstrøms Jernbanen og 6 stk. i Skjern Å m. tilløb opstrøms Tarp Bro. Herefter er kvoten for laks over 75 cm helt lukket.

Der er pt. hjemtaget to laks ≤ 75 cm, altså er der stadig 233 laks på den lille kvote til resten af sæsonen.

SÅS henstiller til at fight, håndtering og genudsætning af store laks som skal genudsættes foregår på mest skånsomme vis, som beskrevet på forsiden.

Til info kan det oplyses at den store kvote for nedre Skjern Å-system lukkede 1. august i 2014, det ser altså ud til at udviklingen af laksebestandens størrelse atter er på rette vej!