Tak for i år

DSCF1753

Skjern Å Lystfiskerfestival er slut for i år. Festivalen blev en god oplevelse, for de mange hundrede mennesker, der lørdag og søndag strømmede til, for at opleve nogle af Danmarks bedste fluebindere, fluekastere, foredragsholdere og de mange forskellige spændende udstillere.

En flot vejr med bragende solskin, hyggeligt socialt samvær og en helt speciel stemning blandt aktører og besøgende, gjorde festivalen til en sucses. Og i øjeblikket vælter det ind med positive tilkendegivelser fra aktørerne, der opfordrer til at gentage festivalen.

Lystfiskerforeningen af 1926 og Silkeborg Fluebinderlaug, der arrangerede festivalen, ønsker at takke alle aktører, udstillere, hjælpere og borgere i Skarrild for den store opbakning, de har bidraget med. Uden den var festivalen ikke lykkedes.

På Skjern Å Lystfiskerfestival, blev afholdt en auktion til fordel for de vilde havørreder i Skjern Å. Der blev solgt varer for 17323 kr. Beløbet blev på festivalen overrakt fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks af formanden for Lystfiskerforeningen af 1926, Tonni Kjær Jensen.

DSCF0790