Skjern Å ved Skarrild


Vis Skjern Å ved Skarrild på et større kort

Skjern Å ved Skarrild. Åen slynger sig her, som en slange, gennem høje skrænter, hede og skov. Fiskevandet er nok Danmarks smukkeste laksevand, og chancen for en rigtig hedelaks er stor, særlig tidligt eller sent på sæsonen. Fiskestrækningen er eksklusivt forbeholdt medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926.

Fiskearter: laks, havørred, bækørred, regnbueørred, stalling, gedde.

Fisketid: fra 16. april til og med 15. oktober.

Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Vest for Skarrild Bro har Skarrildhus et begrænset antal frikort til rådighed.

4,5 kilometer af Skjern Å, omkring Skarrild. Stykkerne øst for Skarrild Bro er kun for medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926. Fiskeri kun på strækning markeret med gul linie.

Clasonborg-stykket vest for Skarrild Bro er forbeholdt medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926, og Skarrildhus, fra premieren indtil d. 16/5, hvor dagkortsalget starter.

Alle fangster af laks- og havørred skal indrapporteres via SÅS hjemmeside, samt til Lystfiskerforeningen af 1926 – også genudsatte fisk.

Regler for brug af foreningens p-pladser:

Foreningens p-pladser er beregnet til parkering. Medlemmerne er velkomne til at bruge de opsatte bord bænkesæt. Men det er forbudt at campere eller slå lejr på pladserne. Alt brug af åben ild, indbefattet anvendelse af grill er forbudt.

Det er desuden forbudt at opholde sig i området mellem kl. 0.00 og 6.00

P1, P2, P3 og P4: drej af fra Sdr. Ommevej mellem idrætspladsen og vindmøllen. Kør ad grusvejen. Afkørslerne til p-pladserne er markeret med foreningens skilte. P1 ligger lige før første færist på venstre side ad vejen. Fra P-pladsen forsættes til fods ad vejen til højre mod åen.

P5: parkering på rastepladsen ved Skarrild Bro. Fiskeri er forbudt fra Skarrild Bro og 1.2 km. nedstrøms.

P6: omkring 50 meter før Ågård drejes til venstre ad et hjulspor ned mod åen.

P7: kør ind ved Skjernvej 103, og følg vejen t.h. – På vej til p-pladsen passeres lodsejerens gård.

Der skal overalt på de små veje køres langsomt og forsigtigt.

Skjern Å ved Skarrild er måske Danmarks smukkeste laksevand
Skjern Å ved Skarrild er måske Danmarks smukkeste laksevand