Storåens storlaksekvote opbrugt

Laksekvoten for storlaks i Storåen er nu opbrugt, og der er indført forbud mod at fange og hjemtage laks over 75 centimeter resten af året.

Men, der kan stadig fiskes løs på kvoten af smålaks, under 75 centimeter, hvor der er 93 laks tilbage af kvoten.

På Lystfiskerforeningen af 1926’s fiskevand er der hjemtaget to laks ud af kvoten på otte laks. Der er således seks laks på under 75 centimeter tilbage til hjemtagelse på stykket.

Men, hold øje med kvoten og tjek, om der er laks tilbage på kvoten, på www.svstoraa.dk,  inden du tager ud at fiske. Det er dit ansvar.