Af: Tonni Kjær Jensen

Et rygte i foreningen havde fanget mit øre, blandt vore medlemmer var Danmarks ældste laksefisker, Jens Hogaard, og han var stadig aktiv. Det var yderst interessant og det blev ikke mindre interessant, da jeg hørte lidt mere om ham.

Besøg hos Jens Hogaard

Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville besøge Jens Hogaard. Og det var med spænding i maven, jeg ringede til ham i håb om at få aftalt et møde.

Telefonen blev taget, og en klar stemme præsenterede sig som Jens Hogaard. Efter lidt indledende gensidig præsentation, og en orientering om formålet med min henvendelse, nåede jeg frem til, om jeg måtte komme og besøge ham?

– Kommer du i dag eller i morgen? – Det er helt OK, svarede Jens.

Da Jens åbnede døren for mig, blev jeg modtaget med et stort smil fra en meget veloplagt Jens Hogaard. Jeg tænkte – det kan da ikke passe, at den mand er næsten 100 år?

Jens havde lavet kaffe. Vi satte os tilrette i hans hyggelige stue på 2. sal. Der er ingen elevator i huset, men hvad betyder det for en frisk og rørig 100 årig.

Samtale med Jens Hogaard, den 01. april 2012

Jens husker ikke nøjagtigt hvornår han blev medlem af Lystfiskerforeningen af 1926, men han har været formand for foreningen i omkring 14 år.

Så vidt Jens husker, var det Bødkermester, Carl Christensen, der var formand for foreningen, da han overtog formandsposten fordi Carl Christensen døde.

I de år Jens var formand, var opgaven primært, at holde på det fiskevand foreningen var i besiddelse af. Bestyrelsen skulle bare holde gang i foreningen – dvs. økonomien og sørge for, at man havde noget fiskevand.

Da Jens Hogaard var formand, havde Lystfiskerforeningen af 1926 nogenlunde det samme fiskevand, som i dag. Medlemstallet lå på omkring 300.

Jens fortæller, at det var Bødkeren, der kendte godsejeren på Skarrildhus og fik aftalen om at leje fiskevandet på plads. Da Danmarks Lærerforening senere overtog godset og fiskevandet, var det Bødkeren og Jens, der forhandlede lejeaftalen på plads.

Rækken af foreningsformænd, som Jens husker det var: Høegh Petersen, bødkermester, Carl Christensen, Jens Hogaard og herefter Gunnar Gregersen fra Skjern. Gregersen ville kun være formand hvis Jens gik ud af bestyrelsen.

Dengang Jens Hogaard var formand for Lystfiskerforeningen af 1926, bestod bestyrelsen, så vidt Jens husker, af Per Mark, Gunnar Gregersen, Niels Ole, Jens Hogaard,og Viggo Poulsen – Herning.p

Bestyrelsesmøderne blev ofte holdt på Skarrildhus, eller hos formanden.

Generalforsamlingerne blev holdt forskellige steder – gerne så langt væk som muligt, så færrest mulige dukkede op. På den måde forsøgte man, at undgå for meget ballade i foreningen.

Ofte blev generalforsamlingen holdt på Hotel Østergård i Herning – enkelte gange også på Skarrildhus – og så langt væk som i Skive på Den Røde Støvle, der nærmest var en bæverding.

Ellers gik året med lodsejerbesøg og overrækkelse af julegaver.

Lystfiskerforeningen af 1926 havde i 1980´erne en stor formue på over 100.000 kr. Halvdelen af formuen, 50 000 blev givet til Danmarks Sportsfiskerforbund, da forbundet fyldte 50 år. Checken blev overrakt af Jens Hogaard.

En del pokaler og andre informationer om Lystfiskerforeningen af 1926 gik tabt under krigen.

 

Skomager Bache

Jens Hogaard er født i 1912. Faderen, Jacob Albert Andersen, var selv lystfisker gennem flere år og havde haft kontakt med skomagermester Hans Bache fra Skjern, der stiftede Lystfiskerforeningen af 1926.

Gennem faderen, lærte Jens Hogaard, skomagermester Hans Bache personligt at kende.

Hans Bache var en af faderens gode venner. Faderen fiskede en del sammen med ham.

Ofte når faderen kom på besøg hos Hans Bache, sagde han, at han ikke havde tid at tage med ud at fiske.

Men, så blev det alligevel til et: ”Vent lige lidt, jeg kommer alligevel”. – Fiskeriet gik jo lidt ud over forretningen.

Hans Baches fiskestang arvede Århus Lystfiskerforening.

Jens Hogaard var kommet i fint selskab – selv Kong Christian X fiskede med Hans Bache.

 

Dinesens Fisk

Den dag cigarhandler D.C. Dinesen fangede Danmarks største laks på 26,5 kilo var Jens Hogaard ude at fiske ved Skjern Å, og ærgrer sig over, at han ikke fik fisken at se.

Jens Hogaard gik og fiskede nede i engen ved Minds Tarp, da rygterne nåede ham. En lystfisker Jens mødte på Minds-Tarp stykket havde set laksefighten og sagde til Jens, at fisken var så stor, at havde han haft den på, havde han klippet snøren. – Måske var han en smule misundelig.

Jens Hogaard troede ikke rigtigt på det. Samme dag havde der været rygter om en stor laks på 18 kg. Først hen på eftermiddagen, blev rygterne bekræftet af en af Jens Hogaards venner, Herbert Hviid, han havde set Dinesens laks.

 

Største laks i Skjern Å

Jens har fanget mellem 25 og 30 laks i Skjern Å. Den største laks vejede 10,5 kg og blev taget på en Royal Coaachmann.

Den største havørred vejede på 12,5 kg. – Den fik han en pokal for af navnkundige sportsjournalist og fiskeskribent, Børge Munk Jensen fra Berlingske Tidende.

Jens og Børge Munk Jensen var venner i mange år.

Leveren i fisken var plettet, hvilket skyldes en infektion, der kunne stamme fra sygdom i et dambrug. Den blev sendt til undersøgelse hos biolog Knud Larsen, der sagde god for at fisken kunne spises.

Jens har sendt mange skælprøver til analyse hos Knud Larsen.

Den seneste laks Jens Hogaard har fanget, fik han den sidste dag i september i 2008. Fisken vejede 4,5kg.

Fiskegrej

Fiskestængerne var hovedsageligt splitcanestænger lavet af bambus.

Jagt og Fiskerimagasinet i Århus var et lidt eksklusivt sted, der havde en lidt gammeldags engelsk atmosfære over sig. Jens husker en ekspedient der hed Bønding. Her var Jens Hogaard tit med sin far på hemmelige indkøb, der ikke måtte afsløres for moderen.

– Du må ikke sladre til mor, sagde far.

En 13 fods laksestang med et Hardy hjul, silkesnøre og alt tilbehør, samt en enhånds kastestang, blev udbyttet.

Skæbnen ville at spidsen til den store laksestang på 13 fod senere blev mistet, da faderen lagde stangen fra sig i et forsøg på at frigøre en flue. Øverste del havde løsnet sig, strømmen tog spidsen, der aldrig blev fundet.

De mest benyttede fluer var Jock Scott, Silver Doctor, Black Doctor, Green Highlander, og de danske fluer Hedefluen og Royal Coachmann.

Jens Hogaard har taget laks på alle.

 

Privat Fiskevand

Jens Hogaards far lejede Holtumgård ved Holtum Å tilbage i 1920´erne.

Kongehuset ringede på et tidspunkt og forespurgte, om Kong Christian X kunne få lov at fiske på stykket. – Kongen dukkede dog aldrig op..

Jens Hogaards far var dyrlæge og som sådan ikke bange for dyr. Men en dag, gik der en stor tyr i engen ved Holtumgård. Det fortalte han godsejeren. Godsejeren mente, at han skulle tage affære og vise, at man ikke behøvede at være bange for tyren. Dyret var dog ikke til at spøge med og godsejeren måtte en tur i vandet.

 

Låst inde i bilen

På en fisketur ved Minds-Tarp, ville Jens Hogaard tage en lur i bilen. Da han skulle ud af bilen igen, var den låst, og han kunne ikke finde knappen til at låse den op med.

Der gik lang tid, og det værste var tørsten. Jens Hogaard fik listet sin hånd om til bagagerummet, hvor han fik fat i en cola, så den værste tørst kunne slukkes. Men, hvad der kommer indenbords, skal med tiden også ud. Cola flasken fandt også anvendelse for den sag.

Da fiskevennerne kom tilbage til bilen, spurgte de, hvad hulen han lavede? Jens Hogaard forklarede, at han ikke kunne komme ud. – Jamen, du skal bare trykke på knappen lige der, forklarrede vennerne.

 

Fra jens Hogaards fars fiskejournal

Lodsejeren og fiskeren

En vældig udhalet fisker og en lodsejer med bøssen på nakken fulgtes langs åen. Pludselig sank den udhalede fisker i søk til livet. Han bad så Guds jammerlig lodsejeren om hjælp.

Lodsejeren pegede på fiskeren med bøssen, idet han svarede:

– Næ!! Hjælp det ka a ett, men a kan lenn dææ  Å a pine.

Den udhalede fisker kom op af søkket i en fart.

Mikkels Høl

Jens Hogaards far, som var en meget ivrig sportsfisker, det ville han helst tituleres, førte dagbog over alle sine fisketure. Han noterede alt om fangst og om vejr og vind – om nu svalen var kommet, eller hvornår han så de første udsprungne anemoner.

Der står også om dengang, sagføreren gik med en kæmpelaks, som omkringstående venner alle anslog til at veje 20 kg. Sagføreren gik med fisken i en time og et kvarter. Sagføreren, der havde garderhøjde og vejede 100 kg, var nu totalt udkørt. Han kunne ikke mere – derfor overtog dyrlægen modvilligt stangen. Der gik endnu et stykke tid. Ja, der var nu gået En en halv time og krogen måtte ganske givet have lavet et stort hul i laksens kæbe, da den borede. Der blev kastet sten ud, der blev banket på stangen, alle stod fuldstændig paralyserede.

Det hele var meget spændende. Men pludselig kom devonspinneren op til overfladen – uden laks. En oplevelsen af den store kamp med laksen og stærke mænd var en oplevelse.

Det var dyrlægens svigersøn Anders og fiskevennen Knutzen, der overværede denne kamp. Alle erfarne fiskere havde aldrig set så stor en blank laks – anslået 20 kg.

Det var den 08. marts 1930, i Skjern Å, i det store sving nedenfor Tarp Bro. Høllet hed i mange år Mikkels Høl.

Dengang var der rigtig store laks i Å systemet.

Præsten og hans karl

Præsten og hans karl fiskede sammen. Præsten får en meget stor laks på krogen, og han bakser længe med at få den kørt træt. Det var lige ved at lykkes, men så pludselig er linen slap.

Karlen udbryder: – Det var ligegodt s…………!

Og præsten svarer: Sig det bare Jens, jeg må det jo ikke.

Svend Saabye:  

Jens Hogaard er stor fan af Svend Saabye, har fisket med ham, og Saabye har besøgt Jens Hogaard for at fiske stalling i Gudenåen ved Klostermølle – Både Svend og Grethe Saabye har besøgt Jens Hogaard i sommerhuset, hvor Saabye under frokosten tegnede udsigten fra hytten. Det har været omkring 1978-1980. Saabye har desuden skrevet dedikation i de bøger Jens Hogaard har af Svend Saabye, ligesom han også har lavet små tegninger.

Norge

Jens Hogaard fiskede ofte i højlandet efter ørred i søerne Han brugte noget der hed otter-brættet. Det var et bræt der flød i vandet, og hvor der var flere fluer bundet på i snøren ud til brættet. Det var forbudt at bruge brættet og lokale bad dem stoppe med at bruge det. Muligvis fordi det var for effektivt. Senere lå de selv på lur efter de lokale, som de kunne se selv brugte brættet.

Rauma og Lærdalselven

Især laksefiskeri i Lærdalselven og i Rauma har betydet meget for Jens Hogaard, I Lærdalselven vrimlede med laks, det var før elven blev ødelagt af sygdom. Jens’s hold fiskede på modsatte side af elvstrækningen der tilhørte Mustad.

De fiskede tre år i træk i Lærdalselven og boede på et vandrehjem. Da de fik regningen kunne de ikke forstå det, den lød kun på kr. 300 kr. De troede, det var for hver af dem, men det var for alle. Efterfølgende viste det sig, at de som regel havde fået serveret gammel mad.

Jens fik 7-8 fisk hvert år, han fiskede i elven, men på et tidspunkt blev fiskeriet afbrudt, da kongen skulle på besøg.

Lige efter krigen måtte de sove i telt ved elven og lodsejeren blev altid fuld, når han mødtes med fiskerne. De fik ofte selv så hatten passede. Friske forsyninger fra Danmark var jo ikke at kimse af.

 

Tid til afsked

Efter flere timers samtale og mange notater var tiden inde til at se billeder, bogsamling og meget andet.

Et af Jens Hogaards mange talenter er evnen til at lave illustrationer i form at små farvelagte tegninger. Jens har efter sine ture til Gaula udarbejdet små hæfter med beskrivelser af turene til Gaula blandt andet  i 2004 og 2006, fyldt med mange små fine illustrationer.

Det var en meget stor oplevelse at besøge Jens Hogaard.

Tak Jens