Lystfiskeriets Dag fangede børn og voksne
Lystfiskerforeningen af 1926 havde søndag den 12 september i samarbejde med Vores Natur – Under Vandet inviteret alle børn, unge, deres forældre og bedsteforælde på gratis fiskeri, pølser, naturskole og hygge ved Højkilde Fiskesø i Skarrild.
Omkring 75 børn og voksne benyttede sig af tilbuddet. Det blev en dejlig stor fisketur på en sensommerdag, hvor vejret viste sig fra sin bedste side.
Der blev i løbet af dagen fanget både flotte ørreder, aborrer, skaller, ål og brasen. Verner Mortensen vejede og målte fiskene og delte ved afslutningen præmier ud til dagens heldige og dygtige fangere.
Naturguide Erik Jønsson, der havde premiere på Naturskolen, der er startet med støtte fra Friluftsrådet, have travlt med at vise kryb og kravl fra sø og å frem i mikroskoperne og Børnene var helt vilde med Naturskolen.
Tak til de frivillige der hjalp til og tak til alle der deltog i Lystfiskeriets Dag.