20-05-2010:

Webmasteren var på sin første tur i år til Skjern Å d. 20/5. Varmen var kommet til landet og vejret var skønt. Efter først at have suppleret med lidt materialer til fluebindingen hos Korsholm i Skjern, var min plan at starte med at fiske ved Kodbøl. Der er forbavsende få mennsker ved åen, jeg er faktisk palle alene på stykket. Klokken 17:30 begynder jeg at stribbe line af hjulet og lægger an til årets første fluekast ved åen. Jeg har valgt et synke 4/5 skydehoved og en meter 0,36 forfang i fluocarbon. Fluen er en forholdsvis lille rørflue i grøn og sort bundet på en lille brassbottel tube, altså en flue som synker og dermed begynder at fiske med det samme. Jeg skal lige vænne mig til den tunge line og hænger fast i grøden når fluen nærmer sig egen bred. Efter 5 minutters fiskeri ringer min mobil telefon og da jeg 5 minutter senere genoptager fiskeriet, når jeg at tage 2 kast – så stopper fluen midt i åen. Et par tunge rusk bringer mig i den lidt uvirkelige tilstand – jeg står ved Skjern Å med en storlaks for enden af min flueline. Den går dybt og tungt men jeg presser den lidt og med et ordentligt plask i overfladen vender den og går nedstrøms. Jeg når at se fisken tydeligt nok, der er ingen tvivl 10+ og sølvblank med haleror på størrelse med en fejebakke!! Nu går den dybt og begynder at stå og hugge under min egen bred. Jeg lægger lidt sidepres på den og den reagere med et kort udløb ud midt i åen – og ligeså pludselig som det hele startede – er det slut. Den fornemmelse af tomhed når fluelinen pludselige er slap igen kender vi nok alle. Men det vigtigste for mig er, at det kunne lade sig gøre at komme i kontakt med en Skjern åens store blanklaks – øjeblikket hvor fisken tager fluen og minutterne efter er alligevel det vigtigste og det man altid vil kunne huske.