19-09-2010

19-09-2010:

Der er massere af vand i åerne men også massere af fisk. Webmasteren var en tur ved Albæk denne søndag morgen, meget vand gjorde det vanskelligt at fiske, især med flue. Så valget faldt på en en synke 4/5 line og en lidt tung flue i sort og orange (ofte god kombination hvis vandet er brunt). De første timer fra morgenstunden havde jeg åen for mig selv og klokken 9:30 huggede en fin farvet havørred han på ca. 2,5 kg.

Der er fanget rigtigt godt med både laks og havørred i Skjern Å her i september måned, så selvom laksekvoten er opbrugt for i år, er det stadig en oplevelse når fluen standser med et tungt træk i den hårde strøm.

Karup Å skal heller ikke glemmes, der tages også pænt med fisk både på de nederste strækninger men også højere oppe i åen.